Skole virksomhedssamarbejde - Erhvervsplaymaker

Der er pr. 01. december 2019 ansat en erhvervsplaymaker i Faxe Kommune. Formålet med erhvervsplaymakeren er at skabe mere samarbejde mellem skoler og virksomheder i Faxe Kommune. Erhvervsplaymakeren samarbejder med Business Faxe, UngFaxe og Faxe Kommune.

Samarbejdet mellem skoler og virksomheder betyder konkret at 2600 elever skal ud og besøge virksomheder i Faxe Kommune, som en del af deres undervisning i de næste 3 år.
Der er også mulighed for at medarbejdere fra virksomhederne kommer ind i klasseværelset og bidrager til undervisningen.
Formålet med samarbejdet med virksomhederne er at bidrage til elevernes læring og skabe variation i undervisningen samt at gøre den mere virkelighedsnær.
Virksomhedsbesøgene skal også klæde eleverne bedre på til at træffe et kvalificeret valg af uddannelse og job. Samtidig øges elevernes kendskab til det lokale erhvervsliv i Faxe Kommune.


Erhvervsplaymakeren skal bygge bro og hjælpe både lærere og virksomheder i hele Faxe Kommune med samarbejdet.
Nordea-fonden har støttet projektet med 1,4 million. Der er ca. 360.000 kr. til transport af elever og materialer i projektet.

Tag gerne fat i erhvervsplaymakeren hvis du vil have gang i samarbejdet hvad enten du er folkekolelærer eller driver virksomhed i Faxe Kommune.

 

Ole Hilden
Erhvervsplaymaker, specialkonsulent
Tlf: 61550987

Erhvervsplaymakeren sidder fysisk hos Business Faxe i Rønnede og Ungdomsskolen i Haslev.

Kontaktinformation

Erhvervsplaymaker

Ole Hilden
Erhvervsplaymaker, specialkonsulent
Tlf: 61550987


Erhvervsplaymakeren sidder fysisk hos Business Faxe i Rønnede og Ungdomsskolen i Haslev.

 

Opdateringsdato: 21.10.2020 - 11:02