Billede: Få vejledning til et gode og sundt seniorliv

Forebyggende hjemmebesøg

Forebyggende hjemmebesøg har til formål at fremme borgernes sundhed og trivsel

Målgrupper

  • Er du mellem 65 og 81 år og har du særlige behov som følge af sociale, psykiske eller fysiske udfordringer, tilbyder Faxe Kommune forebyggende hjemmebesøg efter behov
  • Er du fyldt 70 år og bor alene, tilbyder Faxe Kommune et forebyggende hjemmebesøg
  • I det du fylder 75 år og i det år du fylder 80 år, og modtager du ikke personlig pleje eller praktisk hjælp, tilbyder Faxe Kommune et forebyggende hjemmebesøg. Borgere på 75 år kan vælge at deltage i et borgermøde i stedet for hjemmebesøget.
  • Er du fyldt 82 år, og modtager du ikke personlig pleje eller praktisk hjælp, tilbyder Faxe Kommune et tilbagevendende årligt forebyggende hjemmebesøg

Formål

Formålet med besøget er, med udgangspunkt i din hverdag:

  • at fremme sundhed og trivsel
  • at forebygge sygdom, ulykker og isolation
  • at informere om kommunens tilbud og de private tilbud, der er i dit nærmiljø

Indhold i besøget

Samtalen tager udgangspunkt i din dagligdag og kan blandt andet omhandle:

  • din kontakt til andre - socialt netværk
  • din generelle sundhedstilstand
  • dine funktionsevner
  • dine boligforhold
  • dine interesser og aktiviteter

Sådan får du tilbudt besøg

Besøget tilbydes direkte via brev, hvor du vil få tilbudt et besøg af ca. en times varighed. I brevet vil det fremgå, hvornår vi kommer. Der er desuden den relevante kontaktinformation, hvis du skulle ønske at ændre eller afslå dette tidspunkt.

Forebyggelseskonsulenten har naturligvis fuld tavshedspligt.

 

Kontaktinformation

Forebyggende hjemmebesøg

Telefon 56 20 33 63
Telefontid:
Mandag, tirsdag og torsdag kl. 9-12
Email: forebyggerne@faxekommune.dk

Opdateringsdato: 24.01.2023 - 08:21