Opkvalificering og afklaring til arbejdsmarkedet

Her finder du ordninger til opkvalificering af ledige borgere og medarbejdere

Jobrotation

Med jobrotationsordningen kan din virksomhed sende en eller flere medarbejdere på efteruddannelse og erstatte de ansatte med ledige vikarer i uddannelsesperioden. På den måde får I opkvalificeret medarbejderne uden nedgang i produktionen og med et økonomisk tilskud. Samtidig styrker i virksomhedens fremtidige rekrutteringsgrundlag, da vikarerne efterfølgende vil være velkvalificeret arbejdskraft. Læs mere på STAR's hjemmeside

Voksenlærling

Med voksenlærlingeordningen kan I oprette lærlingepladser til ledige og beskæftigede, der er fyldt 25 år inden uddannelsen påbegyndes med mulighed for tilskud til ansættelsen. Brug ordningen og få en voksen medarbejder, som ofte både har erhvervserfaring og er klar til et større ansvar. Læs mere på STAR's hjemmeside

Virksomhedspraktik

Virksomhedspraktik er et kortere forløb uden lønudgift for virksomheden. Med virksomhedspraktik giver virksomheden en ledig mulighed for at afprøve sine kompetencer og vise sit værd i forhold til virksomhedens konkrete opgaver. Hvis der er kemi og den ledige har flair for arbejdet, kan virksomhedspraktikken med fordel bruges som afsæt til et ordinært job, et job med løntilskud eller til at indgå en uddannelsesaftale. Læs mere STAR's hjemmeside

Job med løntilskud

Med løntilskudsordningen kan I ansætte en ny medarbejder med reduceret lønudgift for en periode. Det giver god tid til oplæring og til at få et solidt indtryk af såvel faglige som personlige kompetencer. Det er målet, at medarbejderen får opkvalificeret sine kompetencer og efter løntilskudsperioden enten bliver ansat på ordinære vilkår eller indgår en uddannelsesaftale. Læs mere STAR's hjemmeside

VITAS - din digitale ansøgning

VITAS er et digitalt og brugervenligt ansøgningssystem for virksomhedsrettede tilbud og registrering af IGU-forløb. Derved erstattes udvekslingen af blanketter ved anmodning om oprettelse af en løntilskudsstilling, et praktikforløb eller tilskud til et voksenlærlingeforløb med en løsning, der sparer tid og ressourcer for virksomhederne og jobcentrene. Læs mere på STAR's hjemmeside

Opkvalificeringsjob

Opkvalificeringsjob giver virksomheden mulighed for at ansætte ledige i ordinære stillinger og samtidig få tilkud til opkvalificering.

Der er to muligheder for opkvalificeringsjob:

  • Opkvalificering af nye medarbejdere inden ansættelse
  • Opkvalificering i forbindelse med ansættelse

Med begge muligheder for opkvalificeringsjob kan ledige, der ikke matcher alle jobkravene i første omgang, blive opkvalificeret til de konkrete arbejdsopgaver. Læs mere på STAR's hjemmeside

Fleksjob

Med en ansat i fleksjob, kan virksomheder få en medarbejder på deltid, som kan hjælpe med at opfylde virksomhedens store og små behov. Den fleksjobansatte arbejder på nedsat tid og/eller med nedsat intensitet og arbejdsgiveren betaler kun for det arbejder, der bliver udført. Fleksjobordningen anvendes til personer med væstentlige og varige begrænsninger i arbejdsevnen. Læs mere på STAR's hjemmeside

Arbejdspladsindretning

Virksomheder kan fastholde eller ansætte en medarbejder, som har brug for lidt ekstra hjælp til at klare arbejdet ved at vurdere, om arbejdspladsindretningen er hensigtsmæssig.

Jobcentret kan yde tilskud til arbejdsredskaber og mindre tilpasninger på arbejdspladsen, der kompenserer for medarbejderens begrænsning i arbejdsevnen

Tilskuddet kan være til værktøj eller mindre arbejdsmaskiner til personlig brug i forbindelse med arbejdet. Virksomheder skal ansøge jobcentret om tilskuddet, der bevilges på baggrund af en individuel vurdering. Det er en forudsætning, at udgiften til arbejdspladsindretningen eller redskabet ligger ud over, hvad arbejdspladsen normalt afholder.

For yderligere oplysninger, kontakt Jobcenter Faxe, Virksomhedsservice.

Kontaktinformation

Jobcenter Faxe, Virksomhedsservice

Tingvej 7

4690 Haslev

Telefon 5620 3510

e-mail: jobcenter@faxekommune.dk

Telefontider for virksomheder:

Mandag kl. 8.00 – 16.00

Tirsdag kl. 8.00 – 16.00

Onsdag kl. 8.00 – 15.00

Torsdag kl. 8.00 – 17.00

Fredag kl. 8.00 – 13.00

 

Opdateringsdato: 31.10.2018 - 14:20