Billedkunstrådet
Faxe Kommune har oprettet et kommunalt billedkunstråd med det formål, at kvalificere og målrette borgernes møde med den professionelle billedkunst og gøre den nærværende i hverdagen.
Billedkunstrådet har til opgave:
• At igangsætte og støtte billedkunstneriske aktiviteter i Faxe Kommune. Billedkunstneriske aktiviteter kan være: Udstillinger, huskunstnerforløb, workshops, undervisningsforløb, festivaler, foredrag og lign.
• At igangsætte, støtte og formidle permanent kunstnerisk udsmykning af kommunale og andre offentlige bygninger og pladser, herunder rådgive om kunstindkøb.
• Efter nærmere aftale at stå til rådighed for rådgivning af Byrådet, faglige udvalg, kommunale institutioner mv. i forbindelse med billedkunstnerisk udsmykning.
• Der vil blive afholdt ca. 4 møder om året.
Billedkunstrådet består af 5 medlemmer (1 kunstfaglig repræsentant og 4 repræsentanter fra det professionelt arbejdende kunstmiljø i Faxe Kommune) samt evt. en suppleant. Billedkunstrådet udpeges for 2 år ad gangen. Et medlem kan maksimalt udpeges tre perioder i træk. Nye repræsentanter indstilles skriftligt af kulturinstitutioner, kultur- og kunstforeninger, det professionelt arbejdende kunstmiljø (fx professionelle kunstnere) og udpeges af det siddende billedkunstråd.
Billedkunstrådets nuværende 5 medlemmer er:
Anna Manly, kunstfaglig repræsentant, formand
Lotte Tauber Lassen, næstformand
Denis Virlogeux, (kunstner)
Stina Resting - (kunstner)
Sonja Bjergskov Larsen (landskabsarkitekt) – repræsentant for planområdet i Faxe Kommune
Billedskolen Storstrøm
Undervisning i billedkunst i Faxe Kommune for børn og unge 6-16 år
Yderligere oplysninger om billedkunstrådet kan fås ved henvendelse til kultur- og fritidskonsulent Tina Møller Jakobsen - tijab@faxekommune.dk - tlf. 56 20 37 36
Du kan også læse mere om Billedkunstrådet på:
https://www.faxebilledkunstraad.dk/
Rådets arbejde er støttet af Statens Kunstfond
Faxe Kommune støtter Åbne Atelierdøre.
Bilag | Størrelse |
---|---|
![]() | 507.39 KB |
![]() | 47.14 KB |
![]() | 184.77 KB |