Frivillig i Faxe
Faxe Kommune har et bredt samarbejde med en række foreninger og frivillige, som driver en række aktiviteter og tilbud.
Mange af aktiviteterne foregår på Dalgården i Rønnede. Dem kan du læse mere om ved at følge linket her på siden.
Bilag | Størrelse |
---|---|
![]() | 88.36 KB |
Mandeklub
Der er startet en mandeklub i Faxe Kommune, hvis du vil tilmeldes klubben eller har spørgsmål, kan du kontakte vores frivillighedskoordinator
Sara Engbæk
tlf 2478 0005
Cykelpiloter
Har du et par ledige timer i ny og næ? Vil du have motion og samtidig glæde et andet menneske? Så meld dig som cykelpilot på et eller flere af Faxe Kommunes Plejehjem!
Som cykelpilot kan du give ældre medborgere gode oplev¬elser i naturen og på landevejene. Faxe Kommune har 12 side-by-side- cykler og taxacykler. Alle har motor og er lette at træde - vi mangler bare dig!
Vil du vide mere eller tilmelde dig som cykelpilot kan du kontakte vores frivillighedskoordinator
Træning i frivilligt regi
Har du været igennem et genoptræningsforløb under den kommunale genoptræning, kan du via fysioterapeuten eller ergoterapeuten få adgang til at fortsætte din træning i frivilligt regi. Har du lyst til at vide mere, så tal med din fysioterapeut eller kontakt vores frivillighedskoordinator
Socialt samvær og træning
Nyt tilbud for borgere med senhjerneskade som følge af en blodprop eller hjerneblødning
Vi ved, at hverdagen med senhjerneskade og funktionsnedsættelser kan være svær. Men vi ved også, at fysisk aktivitet og kognitiv træning er vigtigt, og at socialt og hyggeligt samvær med andre i samme situation, kan være med til at gøre hverdagen både lettere og sjovere.
Derfor opstartede vi i januar 2019 et frivilligt tilbud for borgere med erhvervet senhjerneskade, f.eks. som følge af en blodprop eller hjerneblødning.
Hvornår
Socialt samvær og træning foregår fredage kl. 10-11.30 på frivillighedscenter Dalgården, Thujavej 19 i Rønnede
Vi starter med at gå i træningslokalet og få lavet noget træning efter den enkeltes behov og lyst, og bagefter er der tid til en hyggelig snak over kaffen og evt. mulighed for at udfordre dig selv eller andre ved kognitive eller motoriske spil.
Du skal være selvhjulpen og træningen er på eget ansvar.
Pårørende er selvfølgelig også velkommen men ikke en forudsætning for at deltage.
Kontakt
Har du lyst til at være med kan du tilmelde dig til:
Frivillighedskoordinator Sara Engbæk tlf:24780005 eller på mail: sengb@faxekommune.dk.
Vi glæder os til at se jer!