Pasning af nærtstående
Ønsker du at passe en nærtstående med betydeligt handicap eller alvorlig sygdom, kan du blive ansat og aflønnet af kommunen til dette.
Du kan læse mere om ordningen nedenfor.
Yderligere oplysninger fås ved henvendelse i Visitationen.
Du kan benytte selvbetjeningsløsningen her på siden, hvis du vil ansøge.
Orlovsperiode og løn
Hvis du bliver bevilget orlov til at passe en pårørende, kan du efter aftale med din arbejdsgiver dele pasningen op i kortere perioder af mindst en måneds varighed. Pasningsperioden kan også forlænges med op til tre måneder efter fornyet ansøgning.
Under orloven bliver du ansat af den kommune, som den nærtstående bor i, og får en løn på 25.138 kr. pr. måned (2023). Du kan dog ikke få et beløb, der er større end det, du får udbetalt fra arbejdsgiver. Du bevarer desuden din ret til arbejdsløshedsdagpenge, feriepenge o.lign.